Send vælgererklæring

I Feministisk Initiativ tror vi på, at forandringer skal ske ad demokratisk og aktivistisk vej. Vi arbejder for at opnå parlamentarisk mandat og gøre os gældende i et politisk landskab som det parti i Danmark, der vægter solidaritet, omfordeling, ligestilling og menneskerettigheder.

Det betyder, at vi søger indflydelse gennem de klassiske parlamentariske veje: lokalvalg, folketingsvalg og valg til Europaparlamentet.

For at dette kan lykkes, har vi brug for din støtte ved at du sender en vælgererklæring. Heldigvis foregår det hele digitalt, så det eneste du behøver at gøre er at sende os en blank mail og i titelfeltet skrive “vælgererklæring” på følgende mail:

folketing@feministiskinitiativ.dk

Efter syv til 14 dage vil du modtage en mail fra Indenrigsministeriet, hvor du bedes bekræfte, at du ønsker at give Feministisk Initiativ en vælgererklæring. Dette betyder kun, at du giver os love til at stille op til næste folketingsvalg, det betyder IKKE, at du stemmer på os.

Vi har brug for 20.109 godkendte vælgererklæringer for, at vi må stille op til næste folketingsvalg, så sig det gerne til alle dem du kender! Hver en erklæring er et skridt nærmere et mere ligestillet, inkluderende og anti-racistisk Danmark!