Kultur og fritid

LIGE ADGANG TIL KUNST- OG KULTURLIVET

I Feministisk Initiativ mener vi, det er essentielt, at alle har mulighed for at deltage i kunst- og kulturlivet. Både som skaber og som publikum – som involveret og som bruger. Alle skal have lige adgang til og mulighed for at deltage. Det er desværre ikke tilfældet i dag, hvor flere grupper er markant underrepræsenteret, når vi kigger på, hvem der er involveret i eller brugere af kunst og kultur.

Åben Skole-aktiviteter

Feministisk Initiativ vil derfor afsætte flere midler til Åben Skole-aktiviteter, så børn – uanset social baggrund – gennem deres skoletid bliver præsenteret for en bred vifte af kunst og kultur. Vi vil arbejde for at få etableret en ”kulturguide-tjeneste” og et tilhørende kulturklippekort, så borgere, der ikke er vant til at benytte sig af kulturlivet, kan blive hjulpet på vej; både fysisk og økonomisk. Derudover vil vi genindføre gratis dage på statsejede museer og kulturinstitutioner, så det ikke er økonomisk formåen, der afholder ellers interesserede borgere fra at opsøge kunst- og kulturoplevelser.

Lige repræsentation blandt udøvende kunstnere

Feministisk Initiativ vil arbejde aktivt for at sikre lige repræsentation blandt udøvende kunstnere. Det vil vi gøre gennem kvotering af kunststøtte, der sikrer lige repræsentation af køn i uddelingen, gennem projekter, der sikrer bredere repræsentation på musik- og kulturskoler og gennem øremærkning af støttekroner til festivaller, events og andre kulturarrangementer, der har fokus på lige repræsentation blandt deres kunstnere.

 

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close