Send vælgererklæring

I Feministisk Initiativ tror vi på, at forandringer skal ske ad demokratisk og aktivistisk vej. Vi arbejder for at opnå parlamentarisk mandat og gøre os gældende i et politisk landskab som det parti i Danmark, der vægter solidaritet, omfordeling, ligestilling og menneskerettigheder.

Det betyder, at vi søger indflydelse gennem de klassiske parlamentariske veje: lokalvalg, folketingsvalg og valg til Europaparlamentet.

For at dette kan lykkes, har vi brug for din støtte, ved at du sender en vælgererklæring. Heldigvis foregår det hele digitalt, så det eneste, du behøver at gøre, er at udfylde formen herunder.

Hvis du ikke kan udfylde formen, kan du sende en blank mail til folketing@feministiskinitiativ.dk med emnet “vælgererklæring”.

Feministisk Initiativ bruger udelukkende dine personlige oplysninger til at få din vælgererklæring. Vi deler kun dine oplysninger med Indenrigsministeriet. Når vi har videregivet dine informationer til Indenrigsministeriet sletter vi dine oplysninger igen.

Vi videregiver dine oplysninger til Indenrigsministeriet, fordi de sender dig en mail efter syv til 14 dage, hvor de beder dig om at bekræfte, at du ønsker at give Feministisk Initiativ en vælgererklæring.

Dette betyder kun, at du giver os love til at stille op til næste folketingsvalg, det betyder IKKE, at du stemmer på os.

Vi har brug for 20.109 godkendte vælgererklæringer for at kunne stille op til næste folketingsvalg, så sig det gerne til alle dem, du kender. Hver en erklæring er et skridt nærmere et mere ligestillet, inkluderende og anti-racistisk Danmark!