Spørgsmål og Svar

Hvad er Fi?
Feministisk Initiativ (Fi) er et politisk parti med feminisme som ideologisk udgangspunkt. Vores vision er et frit samfund hvor menneskerettighederne respekteres. Vi udfordrer den politiske orden og de etablerede partier med en gennemgribende politik mod alle former for diskrimination.

Hvilke mål har Fi?
Feministisk Initiativ har en vision om et samfund hvor alle kan færdes godt gennem livet. Det kræver, at samfundet i alle henseender tager menneskerettighederne  i betragtning og sikrer retten til sundhed, arbejde, bolig, uddannelse, social omsorg og tryghed. Politikken skal bruges til at sikre mennesker lige rettigheder og muligheder uanset køn, hudfarve, etnicitet, klassetilhørighed, seksualitet, funktionsniveau, eller kønsidentitet.

Hvordan bliver jeg medlem?
Du udfylder formularen her og indbetaler kontingent.

Hvordan kan jeg støtte Feministisk Initiativ? 
På mange måder, vi gør det sammen!
Bliv medlem
Giv en donation
Bliv frivillig i F!
Hjælp med at samle vælgererklæringer
Deltag i arbejdet der hvor du bor

Hvem er med i Fi?
Medlemmerne i Fi har erfaring fra forskellige miljøer og fora. Vi er født i forskellige dele af Danmark og verden, vi har forskellige aldrer, køn og baggrund. Det som forener os, er overbevisningen om en politik for ligestilling og frihed fra alle former for diskriminiation.

Må man være med?
Ja. Feministisk Initiativ byder alle velkommen, som deler vores ideologi.
Læs mere om vores politik.

Hvorfor skal jeg give en vælgererklæring til Fi?
Vi er den stemme, som står op for ligestilling, ligeværd og bæredygtighed.
Vi vil sikre demokratiet og beskytte alles ret til at tage plads.
Vores politik forsvarer menneskerettighederne og modvirker alle former for diskrimination.
Feministisk Initiativ blev dannet ud fra behovet for forandring.
Den klassiske højre-venstre skala i politik dækker ikke alle de magtstrukturer, som begrænser menneskers rettigheder og forhindrer en bæredygtig udvikling.
Et åbent samfund frit fra diskriminering, sexisme og racisme kræver en ny politisk skala, som stiller menneskerettigheder mod den voksende nationalisme. Det er det Feministisk Initiativ gør.
Vi vil gå til valg på, at styrke menneskerettighederne, fornye politiken og forandre magten.

Hvad siger I til, at Feministisk Initiativ skulle stjæle stemmer fra andre partier?
Intet parti kan nogensinde eje din stemme i et demokrati. Derfor kan stemmer heller ikke stjæles, men er per definition frie.
Ligesom tidligere demokratibevægelser igennem historien har gjort, udfordrer Feministisk Initiativ de etablerede partier, når de påstår, at de har en politik, som er tilstrækkelig. Der bliver ingen forandring, uden fornyelse. Vi fornyer politikken med de mest gennemgribende og omfattende forslag til ligestilling, ligeværd, og realisering af menneskerettighederne. Vi vil aldrig sætte kvinders menneskerettigheder på venteliste, til fordel for andre spørgsmål. #MeToo-bevægelsen har vist, at uden et ideologisk selvstændigt politisk parti i folketinget, bliver spørgsmål som vedrører magt og køn ikke prioriteret.
Med vores klare prioriteringer styrker Feministisk Initiativ desuden de antiracistiske og feministiske stemmer i de andre partier.

Jeg vil have en rødgrøn regering, så kan jeg vel ikke give Feministisk initiativ en vælgererklæring?
Den blokpolitik som tidligere har præget Danmark er ved at opløses, bland andet som en konsekvens af, at højre-venstreskalaen og den økonomiske fordelingspolitik udfordres af holdninger, der sætter menneskerettigheder mod nationalistiske ideologier. Der er brug for Feministisk Initiativ i Folketinget, uanset hvilke partier, der danner regering. Vi er din garanti for en feministisk og antiracistisk politik. Med udgangspunkt i den politik som folketingspartierne fører, støtter Feministisk Initiativ en rødgrøn regering, fremfor en borgerlig. Samtidig ser vi hvordan de rødgrønne partier har været med til at lukke grænserne og svækket menneskerettighederne på en række områder. Hverken højre- eller venstrefløjen har et tydeligt svar på, hvordan de vil forstærke menneskerettighederne og styrke demokratiet. Derfor er der brug for Feministisk Initiativ.
Hvis vi ikke kommer i Folketinget, er det de rødgrønne partier, der taber på det. Det er bedre med en støtte i Folketinget end uden for.

Hvilke partier vil Fi samarbejde med i Folketinget?
Vi støtter en rødgrøn regeringsdannelse. Vi går til valg på en politik, som tager afsæt i den antiracistiske feministiske ideologi. Med Feministisk Initiativ i Folketinget, vil debatten og de politiske forslag påvirkes af dette. Vi går ikke til valg på at søge ministerposter – vi vil arbejde med ligestilling, antiracisme og menneskerettigheder på alle niveauer i samfundet og Folketinget.

Kan jeg være medlem i Fi og et andet politisk parti samtidig?
Ja. Muligvis skal du tjekke først med det andet parti du allerede er medlem af. Måske har de vedtægter, som forhindrer et medlemskab af Feministisk Initiativ.

Hvorfor er der ikke så mange mænd, som repræsenterer Feministisk Initiativ?
Vi byder selvfølgelig alle uanset køn velkommen til at være med til at fornye politikken og forandre magten. Dog er der flest kvinder, der er engagerede i de spørgsmål, der vedrører ligestilling. Det er også der kompetencen er højest. Andelen af mænd i eksempelvis vores hovedbestyrelse, svarer til andelen af mænd blandt medlemmerne. Det er heller ikke et samfundsproblem, at vores bestyrelse ikke har en større andel mænd. Det er snarere et samfundsproblem, at mænd har en større andel af de magtpositioner, der findes i samfundet. Vi går til valg på at sikre demokratiet og alles ret til at tage plads i magtens rum.

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close